Udprint denne side

Tilbage til forsiden - klik her

Nyheder

Status på fiskeriet i Lilleåen og Gudenåen.

Kilde/Info fra: M.A/DCV. den 2016-08-02
Fiskeriet i Lilleåen er temmeligt godt for tiden, hvilket traditionen tro også plejer at være tilfældet!
Vejret er i øjeblikket også noget nær perfekt til havørred-fiskeri vekslende mellem sol, skyer og lidt regn. Også temperatur-mæssigt er forholdene fine med luft-temperaturer omkring de 20 grader.
D. 30-7 2016 fangede Martin Velling fra Karlby en stor havørred på 85 cm og 8.15 kg på Blå zone i Lilleåen på spinner, hvilket er den største registrerede havørred fra Lilleåen i år, og bestemt ikke hverdagskost i denne å. En flot fisk fangeren bestemt bør lykønskes med!
I dag var jeg selv "på besøg" i Lilleåen, dog uden fiskestang, og da jeg ankom til åen havde en af åens "veteraner" - Anders Graae - netop fanget en havørred omkring mindstemålet, mens Allan Andersen - en anden af åens "dyrkere", havde fanget en blank havørred på 58 cm og ca. 2.2 kg (vejet ved åen) samt en fin personlig rekordfisk på 82 cm og ca. 6.7 kg (vejet ved åen).
Begge Allans fisk havde hugget en lille "giftig" ørredfarvet wobbler som han havde forsøgt sig med, hvilket altså gav pote!
Allans "rekordfisk" leverede iøvrigt en forrygende fight af ca. 15 minutters varighed, hvor fisken flere gange forsøgte at søge ind under en busk, men hvor det hver gang lykkedes Allan at "holde den fri", og det endte altså tilsidst med han selv kunne gaffe den.
Herefter kunne han stolt fremvise den, til den forsamling, der havde samlet sig ved bænken øverst på Grå zone i Lilleåen, og hvor jeg "stødte" til selskabet - fik "syn for sagen", og også kunne lykønske fangeren (et billede af fisken kan ses her nederst på siden!).
Jeg kan således kun opfordre folk til at tage til Lilleåen i denne tid - det er NU, hvis man ønsker flex på klingen! (Tjek iøvrigt hjemmesiderne for Langaa, Hadsten og Bjerringbro-foreningerne samt Langaa Campings Hjemmeside!).

Hvad angår Gudenåen er forholdene, som antydet tidligere, meget svære her pga. grøden. Der gøres dog indimellem flotte fangster til de få folk, der går og fisker her. Seneste nyt er en fin sommerlaks fanget af den lokale storfanger fra Ulstrup - Thorbjørn Lager. Et fint eksemplar på 81 cm og 5 kg fanget på spinner på zone 4.
Som Thorbjørns laks indikerer er det stadig værd at forsøge Gudenåen hvis man ønsker at fange en laks, og man kan virkelig blive overrasket  i "den store å"!

Hermed knæk og bræk til alle der forsøger sig hvadenten det er i Lilleåen eller Gudenåen!


M.A 
 

..