Udprint denne side

Tilbage til forsiden - klik her

Nyheder

Mennesket først - så vandet! Et portræt af Per Lejsgaards (Ans) synspunkter og en personlig kommentar!

Kilde/Info fra: M.A/DCV. den 2016-05-18
Den 10. Maj 2016 har Midtjyllandsavis skrevet et portræt af den 71 årige Per Lejsgaard fra Ans.
Han har en baggrund som landmand, landbrugstekniker og autoriseret revisor. Først som regnskabsmand hos Kjellerup Landboforening siden i LMO.
Han har boet det meste af sit liv ved Gudenåen, og har de senere år kæmpet i foreningsregi for at komme "vandets ødelæggelser" til livs.
Han er kasserer i foreningen "Danske Vandløb", der har 13.000 medlemmer i Danmark, og han har været med til at danne denne forening i 2012. "Danske Vandløb" er høringsberettiget. Foreningen udtaler sig om nye tiltag og søger indflydelse på offentlige planer, der har med vandafledning at gøre.
Han syntes ikke der er så meget at være i tvivl om: "Mennesket kommer først, dernæst vandet. Rangordningen ligger klar, og den siger at naturen skal styres tilpas meget til, at vandmasser ikke skaber ødelæggelser."
"Vi skal oprense vandløbene bedre, så vandet bliver ledt bort", siger Per Lejsgaard og mener "at vi herhjemme er kommet ind på en glidebane.
Det begyndte med at der blev vedtaget en ny vandløbslov i 1980'erne" tror jeg. Pointen var at man skulle tage mere hensyn til naturen, siden kom så "invasionen" af vandremuslingen, som var med til at forstærke problemerne", siger han.
"Man har ladet stå til, og det har forstærket problemerne med ødelæggelser. Det er gået ud over marker og skove, og det er synd for naturen".
Per Lejsgaard var i 2008 endvidere med til at stifte Vandløbslauget GST, der samler lodsejere langs åen fra Silkeborg til Tange Sø. Foreningen blev dannet efter en periode med stigende vandstand, og de problemer vandet gav.
Foreningen skulle tale med vægt i Silkeborg Kommune.
I mange år har politikerne ikke taget problemerne alvorligt nok, men det gør de nu, mener Per.
I foreningen "Danske Vandløb" er der landmænd og landbrugsorganisationer i medlemsskaren, men også grundejere, sommerhusejere og vandløbsforeninger, og deres vidt forskellige baggrund og tilgang er med til at styrke foreningen, fortæller Per Lejsgaard. Fællesnævneren er, at de arbejder på at vandet ledes bedre væk fra byer, landbrugsjord og natur.
Det skal ske ved at fjerne grøde mere effektivt og ordne de sandbanker, som hist og her er med til at forhindre vandet i at blive ledt bort hurtigt nok, mener Per Lejsgaard.
I Per Lejsgaards optik behøver det ikke være så svært. Grøden skal slås ofte og vandløbene holdes, så vandet bedre kan blive ledt bort, idet det skaber ødelæggelser for bl.a Gudenåens kroejere (Svostrup Kro og Kongensbro Kro).

(Kilde: Midtjyllandsavis d. 10-5 2016, artikel af Adam Haff)



Uden at skulle tage stilling til de foreninger Per Lejsgaard repræsenterer iøvrigt, vil jeg personligt gerne tilkendegive, at jeg er meget enig med Per Lejsgaard i de synspunkter han fremfører i denne sammenhæng, hvad angår Gudenåen.
Jeg mener også menneskene bør komme før vandet, og problemer med oversvømmelser pga den megen grøde har efterhånden nået et omfang, hvor man har svært ved logikken og den dybere ræson i den sparsomme grødeskæring der finder sted BÅDE OVENFOR OG NEDENFOR Tangeværket.
De fleste brugere af åen (bådfolk, kanofarerer, folk der vandre på trækstien, lystfiskere og ikke mindst kroer og lods- og husejere) er træt af den megen grøde, og den deraf stigende vandstand, og alligevel får den lov til at gro næsten uhæmmet til stor gene for alle parter!
Om ikke andet så må det kunne lade sig gøre at praktisere en mere "Intelligent form for grødeskæring" der tager hensyn til åens brugere og folk der bor i Gudenåens opland. (Også kommercielle interesser på mit interessefelt - lystfiskeri vil nyde godt heraf. Mindre grøde - flere solgte fiskekort - flere fangede fisk - større omsætning -  mere tilfredse lodsejere)
Så jeg vil for min part gerne tilslutte mig Per Lejsgaards fremførte synspunkter hvad angår Gudenåen. (hvordan situationen og forholdene er ved andre vandløb tager jeg ikke stilling til. Mine synspunkter gælder alene Gudenåen, da det er her jeg har min gang, og her mit kendskab til forholdene foreligger!). Forholdene som de er nu, er under al kritik! 

M.A

..