Tilbage til forsiden - klik her |
Nyheder |
Undersøgelse af antallet af opgangslaks i Gudenåen 2013.Kilde/Info fra: DCV/M.A den 2016-01-19 |
Undersøgelse af antallet af opgangslaks i Gudenåen 2013.
Antallet af opgangslaks i Gudenåen mellem Tangeværket og Nørreåens udløb, blev i oktober 2013 undersøgt v.h.a mærknings-genfangst metoden. For at få et samlet estimat for lakseopgangen til Gudenåen blev indberettede laksefangster fra Bjerringbro Sportsfiskerforening, Langå Sportsfiskerforening, og Randers Sportsfiskerklub inddraget. Resultatet fra selve undersøgelsen viser en bestandsstørrelse på 494 laks. Sammen med lystfiskernes 357 hjemtagne laks giver det et samlet estimat på opgangen af 851 laks. Under elfiskeriet blev der fanget flest laks på den øverste delstrækning, især i området omkring Bjerringbro Renseanlæg blev der fanget mange laks. Sammenlignes antal indberettede laks i 2013 med tidligere års indberetninger fra Bjerringbro Sportsfiskerforening, ses at fangsterne i 2013 på i alt 305 stk. var tæt på gennemsnittet af de 4 foregående år (319 stk.).
Foruden laks blev der under elfiskeriet observeret 457 havørreder, hvilket er ca. 4 gange så mange som der normalt ses under det årlige elfiskeri efter moderlaks. Regelmæssige opgangsundersøgelser - som denne - er et godt redskab til at følge laksebestandens udvikling, og evaluere bestandsfremmende tiltag i Gudenåen. |
.. |