Udprint denne side

Tilbage til forsiden - klik her

Nyheder

Trækstien renoveres også på strækningen fra Silkeborg til Kongensbro ved Gudenåen.

Kilde/Info fra: M.A/DCV. den 2016-05-13
Det er ikke kun på strækningen fra Ulstrup til Bamsebo at man er i gang med at renovere trækstien ved Gudenåen. 
Også strækningen fra Silkeborg til Kongensbro er Silkeborg kommune og Naturstyrelsen i gang med at forny trækstien. Der er her afsat 4 mio. kr. af Naturstyrelsen til formålet og Silkeborg Kommune har afsat 1 mio. kr. til opgaven. Ialt er der et samlet tilbud på 6.5 mio. kr. på strækningen, så man når ikke det hele i denne omgang.
Man hæver her trækstien så den med de nuværende vandstande vil være farbar for gående og cyklister i ca. 10 måneder om året. På de mest våde strækninger etableres trækstien, grøfter oprenses, og der etableres et nyt afvandingssystem under stien. Stien hæves med op til 0.5 meter i cykelgrus og med en topbredde på 1.5 meter.
Jeg var selv forleden ude og inspicere den renoverede træksti ved Resenbro, og kvaliteten af arbejdet ser virkeligt fint ud. Nedenstående billede giver en fornemmelse af det flotte arbejde!
Jeg kan kun opfordre folk til at gå sig en tur i området, og ved selvsyn selv tage området i nærmere øjesyn. Vejret indbyder jo til det i denne tid, og så kan man jo passende tage en madpakke med, og så hygge sig med familien samtidig!

M.A

(Kilde: Skilt opsat ved broen i Resenbro omhandlende renoveringsarbejdet) 

.Trækstien renoveres også på strækningen fra Silkeborg til Kongensbro ved Gudenåen..