Udprint denne side

Tilbage til forsiden - klik her

Nyheder

Miljøminister Esben Lunde Larsen har besøgt Gudenåcentralen og Tange Sø samt inspiceret Gudenåen.

Kilde/Info fra: M.A/DCV. den 2016-04-20
Miljøminister Esben Lunde Larsen har besøgt Gudenåcentralen og Tange Sø, fremgår det af Midtjyllandsavis d. 19-4 2016.
Her blev han orienteret om status og fremtid for Tange Sø samt Danmarks største vandkraftværk og om et nyt projekt om produktion af grøn fjernvarme ved hjælp af vandkraft, vandpumper og vand fra Gudenåen.
" Jeg hørte om deres energiprojekt og de overvejelser, de har omkring deres problemstillinger, da det optager mange", sagde Esben Lunde Larsen, og kommunerne har jo drøftelser om, hvad vi skal gøre ved Tange Sø og det afventer jeg som minister, at kommunerne kommer med indspark til.
Det ser de på her i de 4 Gudenåkommuner, så på den måde er det for mig bare væsentligt at komme ud og se, hvad det er for en problemstilling, der er og høre folks input til, hvordan det kan løses. De lokale indspark er at foretrække, fortalte Esben Lunde Larsen til avisen.
Ministeren var også på feltbesøg ved bredden af Gudenåen i Bjerringbro. Her skulle ministeren høre om effektiv afledning af overfladevand ved hjælp af intelligente metoder til grødeskæring og oprensning for at undgå forsumpning af landskabet og oversvømmelser. Her fik ministeren også lokale forslag til, hvad der kan gøres ved Gudenåen og dens problemer.
"Det glæder mig, når interessenterne går sammen og ser på, hvordan man kan løse et lokalt problem, og derfor er det jo en fornøjelse at få meget brugbare indspark. I første omgang er det jo godt, at de lokale har den dialog med kommunen, som de skal have", fortalte Esben Lunde Larsen til avisen.

(Kilde: Midtjyllandsavis d. 19-4 2016, artikel af Josefine Ørts Felletoft)
 

..