Tilbage til forsiden - klik her |
Nyheder |
Bjerringbro Kommune tager den høje vandstand i Gudenåen alvorlig, og fremrykker indsatsmuligheder!Kilde/Info fra: M.A/DCV. den 2016-04-13 |
Den øgede mængde nedbør, især i vinterperioden samt her i foråret som bevirker at problemstillingen med høj vanstand i Bjerringbro er aktuel, tager Bjerringbro Kommune alvorlig, fremgår det af Midtjyllandsavis, d. 7-4 2016. Forvaltningen vurderer således at problemstillingen med høj vandstand i Bjerringbro er så væsentlig, og også vil være aktuel i fremtiden, at igangsætningen af en forundersøgelse af lokale indsatsmuligheder ikke bør afvente færdiggørelsen af Kommunens nye reviderede klimatilpasningsplan. Forvaltningen foreslår derimod en forundersøgelse der afdækker lokale indsatsmuligheder, og sendes i udbud hurtigst muligt, så der kan tages stilling til en konkret indsats allerede i efteråret 2016. Foruden at afdække lokale indsatsmuligheder skal generne i risikoområderne også beskrives, og for de enkelte tiltag skal effekten beskrives, så det klart fremgår hvad prisen er, samt hvilken effekt der kan forventes. Problemet med den høje vandstand i åen er, at mange områder omkring Gudenåens løb i Bjerringbro er oversvømmede og mange husejere kæmper med oversvømmelser i deres huses kældre. Specielt to områder i Bjerringbro er berørt heraf. De to områder er Fredensvej/Enghavevej samt Martin Bachs Vej/Østergade. (Kilde: Midtjyllansavis, artikel af Kim Simmelsgaard, d. 7-4 2016.) |
.. |