Tilbage til forsiden - klik her |
Nyheder |
Lodsejerne er imod den fredning af Gudenådalen som Danmarks Naturfredningsforening (DN) ønsker mellem Ulstrup og Bjerringbro.Kilde/Info fra: M.A/DCV. den 2016-03-28 |
Af Midtjyllandsavis fremgår det d. 23-3 2016 at den fredning af strækningen mellem Ulstrup og Bjerringbro som Danmarks Naturfredningsforening (DN) ønsker møder stor modstand fra de berørte lodsejere. Ca. 90 procent af de ca. 60 lodsejere der kan blive berørt af fredningen er således gået sammen i en forening med navnet "Foreningen til bevarelse af Gudenådalen", der vil bekæmpe fredningen. "Foreningen til bevarelse af Gudenådalen" har 3 hovedformål: 1. At undgå fredningen og bevare "Gudenådalens mangfoldige natur- og kulturlandskab" 2. At bevare den eksisterende fredning af trækstien fra 1992. 3. At bevare Gudenåen som et velfungerende vandløb til afvanding af de omkringliggende arealer. Hos "Foreningen til bevarelse af Gudenådalen" forstår man ganske enkelt ikke, hvorfor DN vil frede Gudenådalen, hvilket bl.a vil føre til en begrænsning af hvad lodsejerne kan dyrke på deres marker samt forbedre adgangen til den i forvejen fredede træksti langs Gudenåen. "Vi syntes fredningen er helt forkert, og en unødvendig vej at gå, og vi forstår ikke at man vil fjerne beplantningen for at sikre et frit udsyn i ådalen, og i stedet burde man bruge kræfterne på at få løst problemerne med oversvømmelse", udtaler Arne Jensen fra Stærkjær, som er formand for den nye forening til avisen. DN forsøger at få Favrskov og Viborg kommuner med til at rejse fredningssagen, men mens kommunerne foreløbig har været "Forsigtigt positive" overfor tanken, så er lodsejerne lodret imod, fremgår det af avisen. Til det stiftende møde mødte omkring 40 lodsejere op, og siden har mange af de øvrige lodsejere indmeldt sig i foreningen (foreningen vil iøvrigt også gerne have andre end lodsejere som medlemmer!). Hos "Foreningen til bevarelse af Gudenådalen" har man det indtryk at DN helst ikke vil møde dem, og at man forsøger at slå en kile ind i den enighed, som lodsejerne har om at ville undgå fredningen, udtaler Arne Jensen til avisen! (Kilde: Midtjyllandsavis d. 23-3 2016) |
.. |