Udprint denne side

Tilbage til forsiden - klik her

Nyheder

Fældning af træer samt renovering ved kildevældet ved Gudenåens Ørredfond i Skibelund.

Kilde/Info fra: M.A/DCV. den 2016-03-11
Ved Gudenåens Ørredfonds klækkeri i Skibelund - der opdrætter og producerer ørreder til udsætning i Gudenåsystemet - er der i uge 2 i 2016 blevet fældet en del grantræer. Nogle af disse træer var over 30 år gamle, og gav derfor problemer p.g.a størrelsen samt p.g.a "fældning" af grannåle i vandet. Nu skal der så genplantes graner ved klækkeriet, og disse skal for fremtiden holdes nede i 3 meters højde for at undgå lignende problemer.
På klækkeriet er der også sket en renovering ved de kildevæld, der leverer vandet til "dambruget". Disse er således blevet overdækket med et nyt "tag". Endnu mangler man dog at beklæde gavlene ud mod vejen med træ, samt at sætte en dør i her, således at kildevældet kan inspiceres.
Dette tiltag skal forhindre at oddere og andre dyr går i "vældet", og når dette er sket, skulle risikoen herefter være minimeret, hvad angår sygdom og smitte herfra til "dambruget"!

M.A

(Kilde: Bjerringbro og Omegns Sportfiskerforenings hjemmside : "Gudenå Nyt", marts 2016.)

..