Udprint denne side

Tilbage til forsiden - klik her

Nyheder

Premieren 2016 på Langå Sportsfiskerforenings vand i Gudenåen står for døren.

Kilde/Info fra: DCV/M.A den 2016-02-26

Tirsdag d. 1-3 2016 må der atter fiskes på Langå Sportsfiskerforenings fiskevand i Gudenåen. Hermed er hele på Gudenåen på de parceller foreningerne langs med Gudenåen har fiskeret på nedstrøms Tangeværket samt det "frie" stykke ved Stevnstrup atter fiskbart. Det er dog kun medlemmer af Langå Sportsfiskerforening der må fiske fra på d. 1-3, ligesom det også kun er medlemmer der endnu må fiske på Bjerringbro og Omegns Sportsfiskerforenings fiskevand, der åbnede d. 16-1 2016. Dagkortsalget åbner d. 26-3 på Langås vand, mens dagkort sælges fra d. 1-4 på Bjerringbro og Omegns Sportsfiskerforenings vand. På Randers Sportsfiskerklubs fiskevand, der blev åbnet d. 16-1 2016, er det dog muligt at fiske på dagkort allerede nu, ligesom der frit kan fiskes på stykket ved Stevnstrup op til Frisenvold Laksegård.

På Langå Camping markeres dagen ved at der er gratis morgenkaffe samt rundstykker i TV-stuen, Her er der mulighed for at få sig en sludder med ligesindede om den kommende sæson. Campingpladsens ejer - Erwin - ser gerne at man melder sin ankomst i forvejen. Dette er dog ingen betingelse, men af hensyn til forplejningen vil det være en god ide! Langå Camping har tlf. nr. 86461302.

Det bliver spændende at se om årets første laks eventuelt kommer på land allerede fra sæsonstart. I 2008-sæsonen kom årets første blanklaks allerede på land d. 2-3, så muligheden er bestemt til stede. Ellers plejer der at blive fanget en del nedfaldsfisk samt nogle år også "grønlændere" samt de eftertragtede overspringere. Husk i øvrigt at nedfaldsfisk er totalfredet på Langå Sportsfiskerforenings vand! Traditionelt plejer der at være en del folk ude med stængerne allerede fra d. 1-3 på Langå vand, så det bliver spændende at se, hvad de første dage bringer af fangster! Vel mødt!

 

M.A


..