Tilbage til forsiden - klik her |
Nyheder |
Laksekvoter for fiskesæsonen 2016.Kilde/Info fra: M.A/DCV. den 2016-02-26 |
Laksekvoterne for sæsonen 2016 er nu på plads for de danske vandløb. Hvor det ved de vestjyske vandløb er biologerne fra DTU Aqua der fastsætter disse kvoter årligt på baggrund af kendskab til laksens biologi, og andre faktorer, der regulerer bestandene, skiller Gudenåen sig ud i denne sammenhæng, ved at være det eneste vandløb i Danmark, hvor der ikke er en kvoteregulering af laksebestanden fastsat af biologer. Dette skyldes at der ikke findes en oprindelig vild laksebestand i Gudenåen, og at laksen ikke er i stand til at formere sig i åen på naturlig vis. Her er det alene op til den enkelte lystfiskerforening at fastsætte "kvoten".
For Bjerringbro og Omegns Sportsfiskerforening er "kvoten" således 2 stk. laks pr. fiskedag og for Langå Sportsfiskerforening 3 stk. laks pr. fiskedag. I Randers Sportsfisker Klub er "kvoten" 3 stk. laks pr. fiskedag.
Gudenåen er således stedet at tage hen og fiske, hvis man ønsker at fange laks til sin husholdning.
Ved de vestjyske vandløb er der en kvote for henholdsvis store og små laks, og her skal sammenslutningen eller foreningerne ved det enkelte vandløb så herefter selv administrere kvoten. For at se nærmere herom kan man med fordel gå ind på "Fiskepleje.dk" og læse artiklen "Laksekvoter for 2016"! |
.. |