Udprint denne side

Tilbage til forsiden - klik her

Nyheder

Status for kommunalt samarbejde om forslag til Gudenåens fremtidige forløb ved Tange Sø.

Kilde/Info fra: M.A/DCV. den 2016-02-15
De 4 kommuner Silkeborg, Viborg, Favrskov og Randers Kommune har i efteråret 2015 nedsat et kommissorium der skal skitsere to til fire overordnede, alternative løsningsforslag til Gudenåens fremtidige forløb ved Tange Sø.
Løsningen skal i dens udformning have det formål, at skabe enighed mellem kommunerne og tage højde for:

- Tange Sø bevares.
- Miljømålene for vandløbene op- og nedstrøms Tange Sø kan opfyldes.
- Der kan etableres naturlige levedygtige bestande af laks og havørred.
- Et fungerende Tangeværk bevares.

Ved et fungerende Tangeværk forstås at værket f.eks kan indgå som en elproducerende del af Energimuseets virke.

Endvidere skal løsningerne medvirke til et samlet bedre vandmiljø og ikke bidrage til en øget udledningen af kvælstof og fosfor til havmiljøet. Desuden skal der redegøres for konsekvenser for løsningerne for:

- De rekreative interesser i form af bl.a kanosejlads og lystfiskeri.
- Økonomi.
- Samt evt. andre væsentlige konsekvenser såsom evt. påvirkning af det omliggende landskab og       bymiljø.

Status på denne proces er, at en række konsulenter her i februarmåned skal til at gå i gang med at udarbejde et oplæg til mulige løsninger, der kan leve op til formålsbeskrivelsens krav. Disse forslag skal så forelægges en styregruppe bestående af udvalgsformænd og et medlem fra Teknik- og Miljø eller tilsvarende udvalg i de 4 kommuner, før oplægget skal præsenteres for de 4 kommuners borgmestre, der så skal tage stilling til behovet for yderligere vidensopsamling til belysning af løsningsforslagene.
På denne baggrund og sluttelig skal der så på et møde i borgmesterkredsen besluttes, om der skal peges på en eller flere løsningsforslag til politisk behandling i de respektive kommuner.


 (Denne artikel bygger på en pressemeddelse udsendt af Viborg kommune, d. 2-9 2015 ). 

M.A 

..