Udprint denne side

Tilbage til forsiden - klik her

Nyheder

Første verificerede havørred fra Lilleåen fanget i dag af Eli Larsen. En fangstberetning.

Kilde/Info fra: M.A/DCV. den 2016-05-26
I dag d. 26-5 2016 blev årets første verificerede havørred fra Lilleåen fanget. Fangeren var "den levende lystfiskerlegende" - Eli Larsen fra Vissing, der har fisket i Gudenåen og Lilleåen siden 1960'erne og hører til blandt Danmarks mest fangende lystfiskere.
Eli beretter at efter ca. 10 resultatløse ture i Lilleåen samt et forår, hvor det ikke lykkedes ham at fange en laks i Gudenåen, kom der omsider en vægtig "fedtfinnefisk" på land i dag.
Fisken tog Eli's orm ret forsigtigt inde ved kanten i "Batmand-hullet" i Lilleåen. Fisken "nippede" således i starten blot til ormen, før linen lige pludselig begyndte at "suse" op ad åen, og Eli kunne modhug. Fisken var dog ikke så "vild" - og gik - efter krogningen - det meste af tiden rundt ude i hullet foran Eli.
Efter en kort fight kunne Eli tilsidst lande den med sin gaf.
På land sagde længden 76 cm og vægten 4.810 kg (målt og vejet på Langå Camping).
Hermed må sæsonen 2016 også siges at være gået i gang i Lilleåen, og i den kommende tid, vil denne fisk få følgeskab af mange flere fangede havørreder fra denne perle af et vandløb!

M. A 

.Første verificerede havørred fra Lilleåen fanget i dag af Eli Larsen. En fangstberetning..