Udprint denne side

Tilbage til forsiden - klik her

Nyheder

Direktør for Gudenåcentralen Rasmus Lambert ønsker klar besked om et eventuelt omløbsstryg ved Tangeværket.

Kilde/Info fra: M.A/DCV. den 2016-05-07
Ifølge Direktør for Gudenåcentralen Rasmus Lambert har Værket behov for at kunne planlægge og investere langsigtet, og han kræver derfor klar besked om et eventuelt omløbsstryg. Det fremgår af Midtjyllansavis d. 3-5 2016.
Hvad er fremtidsudsigterne for Gudenåcentralen og Tangeværket, og hvilket omløbsstryg bliver godkendt hvis noget. Det er de to store og afgørende spørgsmål, Rasmus Lambert ønsker svar på efter besøget af Energi-, Forsynings- og Klimaminister Lars Christian Lilleholt (V).
"Vi har behov for at kunne operere ud fra en langsigtet plan, hvis vi skal have mulighed for at investere langsigtet. Skal der bygges og gøres klar til at fodre 40.000 husstande med vedvarende og grøn fjernvarme vil det betyde en investering på omkring 35 millioner kroner" udtaler Rasmus Lambert til avisen velvidende at skulle Kommunen beslutte sig for et langt omløbsstryg, falder visionerne om at der skabes den vedvarende grønne energi via Gudenåen til jorden.
"Fjerner man vandet dør det visionære projekt. Så enkelt er det. Men man kan stille spørgsmålet om, hvad et stort omløbsstryg vil kunne medføre af miljømæssige gevinster, modsat dette projekt, der vil kunne blive et udstillingsvindue for den danske teknologi", siger Rasmus Lambert videre.
Realiseres vores projekt, bliver vi helt uafhængige af oliebaseret energi. Vi har nemlig energikilderne omkring os. Om vinteren blæser det, og det er vådt og koldt. Blæsten sørger sørger via vindmøllerne for energi i lighed med strømmen i Gudenåen, og dermed har vi alle den grønne energi på en årstid, hvor der er brug for varmen", udtaler Rasmus Lambert til avisen, og slutter af med at pointere, at den danske model med fjernvarme dermed vil kunne eksporteres.
Det kræver blot at der en flod eller andet, hvor man kan tage energien fra", slutter han sine udtalelser til avisen.

(Kilde: Midtjyllansavis d. 3-5 2016, artikel af Kim Simmelsgaard)
  

..