Gudenåsammenslutningen - Lakseprojektet

Det er bestyrelsen for Gudenåsammenslutningen Lakseprojektet holdning, at der skal etableres en fri og uhindret passage ved Tangeværket og at en sådan skal overholde EU's vandramme direktiver. En passageløsning skal desuden tilgodese muligheden for etablering af naturlige gydebanker, og i et omfang der sikrer en bæredygtig selvreproduktion af laks i Gudenåen.

Efter en beslutning vil GSL derfor arbejde for, at der etableres gydebanker i passageløsningen, opstrøms og nedstrøms Tangeværket samt i de vandløb som fiskene før adgang til ovenfor Tange Sø. Dette med det entydige fokus, at sikrer en stærk lakse- og havørredbestand i åen.

I GSL vil vi efter en beslutning arbejde for, at der ved Gudenåen fortsat skal være plads til de mange forskellige interesser som åen er samlingspunkt for hvoraf lystfiskeri kun en af mange.

I GSL vil vi efter en beslutning fortsat arbejde tæt sammen med de berørte kommuner og alle andre, som deler vores vision om en natur der både er rekreativt og fiskemæssigt i topklasse.

Gudenåsammenslutningen Lakseprojektet blev oprettet i 1998. Organisationen byggede videre på en styregruppe, der blev etableret i 1987 med henblik på at reetablere laksebestanden i Gudenåen samt etablere en bæredygtig lysfiskerturisme.

Den oprettede styregruppe tilbage i 1987 var ikke en organisation, som kommuner, foreninger og privatpersoner kunne samles om. Derfor tog nogle af folkene bag styregruppen fra 1987 initiativ til dannelsen af Gudenåsammenslutningen Lakseprojektet. Intentionen var (og er) at skabe bred opbakning til målet om, at gøre Gudenåen selvreproducerende for ørreder og laks.

Lakseprojektet i Gudenåen blev i sin tid startet af Randers Kommune på initiativ fra lokale lystfiskere og politikere. På Brusgård Produktionshøjskole blev der bygget et recirkuleret opdrætsanlæg som en del af produktionshøjskolen. Dengang var lakseprojektet bl.a. et aktiveringsprojekt for unge i Randers Kommune, hvorfor kommunen finansierede driften og dermed udsætningerne.

I 1990 begyndte de første lakseudsætninger i Gudenåen. Lakseprojektet var fra starten primært baseret på smoltudsætninger. I 1997 blev Produktionshøjskolen flyttet ind til Randers og opdrætsanlægget på Brusgård overgik til den nystiftede fond FOS-Laks i dag Danmarks Center for Vildlaks, DCV.

For at kunne nå det overordnede mål om at gøre Gudenåen selvreproducerende for ørreder og laks arbejder Gudenåsammenslutningen Lakseprojektet også for frie passageforhold for fiskenes vandring fra Kattegat til Silkeborg. Herunder også fri passage ved Tangeværket, som efterhånden er den eneste spærring tilbage i Gudenåen.

1. Alm. bestemmelser.

Sammenslutningens navn er: Gudenåsammenslutningen – Lakseprojektet (i det følgende kaldet GSL.)

GSL 's hjemsted er den til enhver tid værende valgte formands adresse. Dog kan særlige forhold berettige til, at bestyrelsen midlertidigt beslutter en anden adresse.

Som ordinære medlemmer af GSL kan optages kommuner, foreninger, virksomheder, lodsejerforeninger og organisationer, der positivt vil medvirke til at Lakseprojektet i Gudenåen kan blive en succes.

Ansøgning om medlemsskab i sammenslutningen stiles til formanden eller kasserer. Ansøgningen forelægges herefter bestyrelsen til endelig afgørelse.
Eksklusion af medlemmer kan alene foregå ved beslutning på en generalforsamling efter bestyrelsens indstilling, vedlagt begrundelse.

Sammenslutningens formål er at samle interesserne omkring genetablering af Gudenåen som Laksevandløb. Brugerne af Gudenåen som fiskevand, lodsejere og andre direkte berørte af lakseprojektet skal foruden at blive orienteret om projektets forløb også have en direkte indflydelse på projektets ideologiske grundlag, omfang, kvalitet og gennemførelse.

Hovedmålsætningen for sammenslutningen er at genskabe en selvreproducerende laksebestand i Gudenåen.

For at opnå hovedmålsætningen arbejder sammenslutningen specifikt på en række delmål, der skal være opfyldt, for at hovedmålsætningen kan realiseres:

a. Der skal etableres fri faunapassage for både op -og nedvandrende laksefisk ved Tangeværket og Tange Sø. Passagen etableres ved genetablering af vandløb med tilstrækkelig vandføring til naturlig stimulering for vandring af fiskene gennem vandløbs strækningen.
b. Der skal gennem restaureringsprojekter og/eller hensigtsmæssig vandløbspleje sikres en tilfredsstillende vandløbskvalitet, der tilgodeser laksens gyde – og opvækstforhold i åen.
c. Myndighederne skal fastholdes på, at Gudenåen med tilløb bliver registreret som laksehabitat, jfr.EF -Habitatområder.
d. Der skal arbejdes for en generel begrænsning af garnfiskeriet i Randers Fjord. Myndighederne tilskyndes til at øge kontrollen med ulovligt fiskeri.
e. Der skal sikres opdrætsanlæg, der på genetisk og forsvarlig vis kan producere og levere ungfisk til dækning af det udsætningsbehov, der er nødvendigt indtil en tilfredsstillende selvreproduktion af laks kan finde sted.

2. Samarbejdsaftaler.

En forudsætning for sammenslutningen og dermed også denne vedtægt, er at der ved sammenslutningens start foreligger en samarbejdsaftale, der indgås mellem GSL og Danmarks Center for Vildlaks (DCV).

Samarbejdsaftalen kan kun ændres, såfremt forudsætningerne for lakseprojektet og for de involverede parter ændres væsentligt. Ændringer skal godkendes af generalforsamlingen.

Samarbejdsaftalen skal indeholde nærmere retningslinjer for lakseprojektets praktiske gennemførelse, herunder kompetenceforhold for følgende områder:

* Fangst af moderfisk
* Opbevaring af moderfisk
* Udsætninger
* Kontrol af lakseprojektets effektivitet.
* Økonomi

3. Støttemedlemmer.

Enkeltpersoner, der ønsker optagelse i sammenslutningen, optages som støttemedlemmer. Støttemedlemmer kan af bestyrelsen udpeges til deltagelse i udvalgte og ad hoc opgaver. Støttemedlemmer har ingen stemmeret på generalforsamlingen og er ligeledes ikke valgbar til bestyrelsen.

4. Kontingent, økonomi.

Til dækning af de ved driften af GSL’s nødvendige omkostninger, herunder sædvanlige omkostninger til administration m.m., opkræves et kontingent, der fastsættes hvert år på generalforsamlingen.
Kommuner er kontingentfri, og kan deltage i sammenslutningen, som betalende medlemmer.

Der fastsættes et kontingent for såvel ordinære medlemmer som for støttemedlemmer.

Sammenslutningens eventuelle midler, udover nødvendig kassebeholdning, anbringes i et pengeinstitut til bedst mulig forrentning. Regnskabsåret følger kalenderåret.

5. Bestyrelsen.

GSL's bestyrelse består af 7 ordinære medlemmer, der vælges på generalforsamlingen.

GSL's regnskab revideres af 2 revisorer, der vælges på den årlige generalforsamling.

Den valgte bestyrelse træder sammen efter generalforsamlingen, dog senest 1. april, og vælger ud af sin midte: Formand, næstformand, kasserer og sekretær.

Bestyrelsesmøder afholdes efter formandens beslutning, samt hvis mindst halvdelen af bestyrelsen fremsætter ønske herom. Indkaldelse til bestyrelsesmøde foretages af formanden eller i dennes fravær næstformanden.

Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden.

GSL tegnes af formand/næstformand i forening med kassereren.

Bestyrelsen kan endvidere nedsætte udvalg /arbejdsgrupper til behandling af specielle emner/spørgsmål.

På bestyrelsesmøder træffes beslutning ved almindelig stemmeflerhed blandt de tilstedeværende medlemmer, således at hvert bestyrelsesmedlem har en stemme. I tilfælde af stemmelighed er formandens, eller i tilfælde af hans fravær, næstformandens stemme afgørende.

Bestyrelsen er ikke beslutningsdygtig, med mindre mindst 4 medlemmer er tilstede, heriblandt formanden eller næstformanden.

6. Generalforsamlingen.

Generalforsamlingen er GSL's højeste myndighed.

Den ordinære generalforsamling skal afholdes senest i marts måned.

Indkaldelse til generalforsamlingen sendes digitalt / pr. mail til samtlige ordinære medlemmer og støttemedlemmer senest 4 uger før generalforsamlingens afholdelse.

Indkaldelse til generalforsamling skal indeholde dagsorden.

På den ordinære generalforsamling er dagsordenen følgende:

1. Registrering af fremmødte medlemmer.
2. Valg af dirigent.
3. Formandens beretning for det forløbne år.
4. Godkendelse af regnskab.
5. Orientering fra DCV.
6. Behandling af indkomne forslag.
7. Fastlæggelse af kontingent.
8. Valg til bestyrelsen.
9. Valg af 2 bestyrelses suppleanter.
10. Valg af 2 revisorer.
11. Eventuelt.

Forslag fra medlemmerne skal for at kunne komme til behandling, være formanden i hænde senest 1. februar.
Forsag om vedtægtsændringer skal være formanden i hænde senest den 15. januar.

Ved den første ordinære generalforsamling vælges 4 medlemmer for 2 år, og 3 medlemmer for 1 år. Ved de efterfølgende generalforsamlinger vælges de bestyrelsesmedlemmer, der er på valg, for 2 år ad gangen.

De valgte revisorer er på valg hvert år.

Foreninger, organisationer og kommuner har ret til at give fremmøde med max. 7 personer, men kan kun afgive 1 stemme ved de foretagne valghandlinger.

Støttemedlemmer har ret til at udtale sig og fremsætte forslag på generalforsamlingen, men har ingen ret til at afgive stemme.

Bestyrelsesmedlemmer kan ikke modtage valg som dirigent.

Dirigenten afgør alle spørgsmål med bindende virkning, hvorpå sagerne skal behandles, ligesom dirigenten også bestemmer hvorledes afstemningerne skal foregå, dog skal skriftlig afstemning altid finde sted, når et medlem forlanger det.

Ordinære medlemmer, der står i kontingentrestance på den dag generalforsamlingen afholdes, har ingen stemmeret på generalforsamlingen.

Generalforsamlingen træffer sine afgørelser ved simpel stemmeflerhed.

7. Ekstraordinær generalforsamling.

Ekstraordinær generalforsamling afholdes efter bestyrelsens beslutning eller efter skriftlig begæring fra mindst 1/3 af de ordinære medlemmer. Begæringen skal indeholde det eller de forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen. Begæringen fremsendes til bestyrelsesformanden ved digitalt brev eller mail.
Generalforsamlingen skal indvarsles med mindst 14 dages varsel til afholdelse senest 6 uger efter begæringen er modtaget.

8. Ændring af vedtægter m.m.

Forslag, der fremsættes om ændring af vedtægter kan kun vedtages på generalforsamlingen, såfremt 2/3 af de afgivne stemmer støtter forslaget. Forslag til vedtægtsændringer skal udsendes sammen med indkaldelsen til generalforsamlingen.

9. Ophævelse af GSL. Ophævelse af sammenslutningen kan kun ske ved en lovlig varslet generalforsamling med dagsordenen: Ophævelse af GSL.

For at ophævelse af sammenslutningen kan finde sted, skal mindst 2/3 af de stemmeberettigede ordinære medlemmer stemme derfor.

Er der ikke mødt tilstrækkelig antal ordinære medlemmer, kan der med 8 dages varsel på ny indvarsles til ekstraordinær generalforsamling med en gentagelse af dagsordenen.

På ekstraordinære generalforsamling kan forslaget kun vedtages, hvis 2/3 af de fremmødte stemmeberettigede ordinære medlemmer stemmer derfor.

Den generalforsamling, der træffer beslutningen om ophævelse, bestemmer også hvorledes foreningens midler skal anvendes, i overensstemmelse med foreningens formål.


. Nærværende vedtægter er revideret og vedtaget på generalforsamlingen den 25/03 2015